Find den perfekte hund til din familie
Beslutningen om at skulle have en firbenet ven kræver ofte masser af overvejelse. Men når først beslutningen er taget, og I skal i gang med at kigge efter en hund, er der heldigvis masser af tid til at glæde sig. Står du selv og skal finde den perfekte hund til dig og din familie, så læs med her og find ud af, hvilke hunderacer du bør kigge efter.
Små familiehunde
Drømmer du og din familie om at købe en lille hund, er der masser af fantastisk dejlige racer at vælge imellem. Blandt de små hunderacer finder du bl.a. den franske bulldog, som generelt er meget glad for mennesker, og er en hund der både elsker aktivitet og afslapning.
Der vil således være rig mulighed for både at få en legekammerat til børnene, og en rigtig hyggetrold til aftener på sofaen. En anden race, som helt sikkert vil fungere godt som familiehund, er en bichon havanais eller en coton de tulear, også kendt som en bomuldshund. De er små, livlige hunde, som er meget hengivne og legesyge. Derudover er disse racer mindre tilbøjelige til at fremkalde allergiske reaktioner. Dette skyldes at de ikke har nogen underuld, og derfor ikke fælder lige så meget som andre hunde.
Mellemstore og store familiehunde
Kunne du tænke dig en stor hund, er der ligeledes masser af fantastiske, store familiehunderacer at vælge imellem. En old english sheepdog er meget mild og kærlig, den er meget atletisk og elsker opmærksomhed. Den har masser af pels, så pelspleje kommer til at blive en del af jeres hverdag.
En anden god familiehund er border collien, som er en mellemstor race. En border collie er energisk og meget intelligent. Denne race egner sig godt til en aktiv familie, der kan give hunden al den plads og motion, den har brug for.